Min arbejdsplads arbejder aktivt imod forskelsbehandling og diskrimination. Det gør sig gældende på alle områder, OGSÅ sexualitet.
Derfor har 3F København igennem mange år støttet aktivt op om Copenhagen Pride, og fagforeningens fane deltager også i Pride Paraden hvert år (sammen med omkring 200 fagligt aktive der støtter op).
Det dejlige ved at lave en plakat der viser vores støtte er, at det er virkelig er tilladt at benytte pangfarver i denne sammenhæng. Ren magenta – som jeg ellers næsten altid starter mine dokumenter med at fjerne fra paletten – kan f.eks. sagtens benyttes. Og guld og glimmer. Ja, det kan næsten ikke blive spraglet og festligt nok.
Og ovenstående plakat (100% tegnet i Illustrator) er mit lille bidrag. Og jeg skal da også med i Paraden i år. Det er en skøn oplevelse.
Hvis du aldrig har været med, skulle du prøve 🙂