Martha, Martha, dejlige kælling…

En stor dansk filmklassiker! Intet mindre. Filmen “Martha” er en dansk folkekomedie fra 1967, skrevet af Erik Balling og Henning Bahs med instruktion af Balling. Filmen handler grundlæggende om det gode skib “Martha”, en gammel rustdynge af en skude som er meget elsket af besætningen. Skibet er næsten glemt af rederiet, og den herlige besætning lever godt i glemsel, og de bliver bestemt ikke overbebyrdet med arbejde. Filmen er næsten blevet kult rundt om i diverse “Martha-klubber” i hele landet.

Den officielle trailer for filmen “Martha” – Udgivet af Nordisk Film i 1967.

For at synes plakaterne herunder er morsomme, skal man helt sikkert have set filmen. Gerne mange gange som jeg har. Jeg har set den mere end 100 gange vil jeg tro, og jeg er bestemt ikke træt af den endnu. Hvis du ikke har set filmen, bør du gøre det hurtigst muligt.