Jeg hører til den sjældne race der har tegnet en fagforeningsfane. Jeg hører til den endnu sjældnere race der har tegnet ikke mindre end 5 faner (hvoraf de 4 af dem er blevet broderet og slået på stang med fanespyd og hele falbeladen, og nu jævnligt vajer i med- og modgang).

Det er en sjov opgave at lave sådan en fane. Der følger endog meget store følelser med, hos dem der skal have fanen, og der medfølger et væld af traditioner.

Og så er det jo sjovt at tænke på, at de måske skal vare i rigtig mange år fremover. Forhåbentlig kommer de til at overleve mig.